på scenen
Hula gammel og ny: det, der ligger bag showet
Kompaniet annoncerer sin aften som en rejse gennem både gammel og nutidig hula. Her er, hvad den skelnen faktisk betyder.
Reservér Nā Lei Aloha ↗To hula-traditioner
| Stil | Omtrent |
|---|---|
| Hula kahiko | Fremsagt gennem sang, komponeret før vestlig kontakt, barfodet |
| Hula ʻauana | Guitar og ukulele, 1800- og 1900-tallet, friere kostumering |
To brede stilarter
Hula falder generelt i hula kahiko, den ældre sangledsagede stil fra før vedvarende vestlig kontakt, og hula ʻauana, guitar- og ukulelestilen der udviklede sig gennem 1800- og 1900-tallet.
Mele bærer historien
Begge stilarter er bygget på mele — fremsagt eller sunget poesi, der fungerede som Hawaiʻis mundtlige historie, før den blev nedskrevet, og som menes at bære reel åndelig vægt i sig selv.
Instrumenter, gamle og nye
Kahiko læner sig op ad ipu-græskardrumer, pahu-trommen med hajskind, bambus-puʻili-stave og ʻiliʻili-stenkastagnetter; ʻauana bragte steel guitar, ukulele og bas ind.
En dans, der engang var forbudt
Missionærer pressede på for at undertrykke offentlige hula-optrædener fra 1830'erne; den fandt igen en kongelig forkæmper under kong Kalākaua i slutningen af 1800-tallet, og en bredere renæssance fulgte i 1970'erne.
Hvad dette show gør ved den
Arrangøren beskriver sin egen aften som en rejse gennem hula, både den ældgamle og den nutidige, bygget specifikt op omkring lei-traditioner frem for et almindeligt varietéprogram.
Hvorfor det er værd at vide, før du ser det
At kunne skelne mellem et sangledet kahiko-nummer og et guitarakkompagneret ʻauana-nummer forvandler showet fra en behagelig tåge til noget, du faktisk kan følge med i.